Outplacement har overlevet sig selv
Outplacement blev skabt i en tid, hvor succes betød at lande et nyt job så hurtigt som muligt.
Og det virkede – dengang.
Men i dag?
Ofte er det ikke manglen på kompetencer, der spænder ben for erfarne mennesker men de historier, de fortæller sig selv om, hvem de er, og hvad de “kan tillade sig” at drømme om.
Når vi forveksler tanker og følelser med sandheder, bliver de som usynlige lænker, der holder os fast, selvom døren står på klem.
At polere et CV baseret på historik og træne standard-svar til jobsamtaler hjælper dig måske ind i en midlertidig ny stol, men det besvarer ikke det vigtigste spørgsmål:
Hvorfor?
Hvorfor vil du fortsætte i samme bane og med samme titel?
Hvorfor ser dit næste kapitel ud, som det gør?
Hvorfor skulle nogen vælge netop dig – ud fra den fortælling, du fortæller?
Klassiske outplacement-forløb har stadig fokus på hvordan man bliver ansat.
Men nutidens erfarne erhvervsfolk og progressive virksomheder har brug for noget helt andet: en ny fortælling, et stærkere fundament og en meningsfuld retning.
Work-Life Reframing – et nyt paradigme
Jeg kalder det Work-Life Reframing.
Det handler ikke blot om at finde et job. Det handler om at skrive dit næste kapitel.
At genopfinde dig selv dér, hvor du er.
At skabe et meningsfuldt skifte, hvor værdier og energi er vigtigere end titler og lønrammer.
At samle dine kompetencer i en porteføljekarriere, der giver frihed og spiller på flere strenge.
Og vigtigst: Det starter indefra.
Når du opdager, at tanker og følelser er noget, du har – ikke noget, du er – åbner der sig en frihed til at skabe dit næste skridt med klarhed og mod.
Jeg står i ringhjørnet hele vejen
Og jeg siger det ikke bare, fordi det lyder godt.
Jeg siger det, fordi det er præcis det, jeg har arbejdet med de sidste 10 år.
Det er det, jeg har skrevet bøger om.
Det er det, jeg har set ske, når erfarne erhvervsfolk finder friheden til at skrive deres næste kapitel, ikke ved at polere CV’et, men ved at reframe deres liv.
Forandring tager tid. Nogle når målet på 3 måneder, andre på 12.
Men fælles for alle er, at de ikke går vejen alene – jeg står i deres ringhjørne hele vejen.
👉 Klassisk outplacement spørger: Hvordan får vi dig hurtigt i job?
Work-Life Reframing spørger: Hvad er dit næste kapitel – og hvorfor?
Jeg har skrevet et whitepaper om Work-Life Reframing. Hvis du er interesseret i at modtage det, send mig en besked på info@reebirkbusiness.com