Jobinterviewets skjulte gave: At bruge kritiske spørgsmål til at vise din styrke.
De fleste, der har siddet til en jobsamtale, kender det øjeblik: Et spørgsmål lander på bordet, og man mærker det som et stik.
Måske opleves det som kritisk, uretfærdigt eller ligefrem nedladende. Kroppen reagerer: Man går enten i forsvar eller begynder at angribe.
Jeg hørte for nylig et eksempel fra en kandidat, der søgte en direktørstilling.
Udvalget spurgte:
"Du har arbejdet med topledere og politikere i mange år. Men her skal du lede ganske almindelige mennesker. Hvordan har du det med det?"
Kandidaten blev paf og vred. For i hendes øjne lå der en skjult antagelse om, at hun ikke kunne møde “almindelige” mennesker. Noget, der strider imod hele hendes livserfaring.
Men pointen her er ikke selve spørgsmålet. Pointen er, hvordan vi vælger at møde det.
Spørgsmålet er neutralt – reaktionen er vores egen
Et interviewspørgsmål er i sig selv neutralt. Det får først farve, når vi tillægger det en betydning.
Én kan høre kritik.
En anden kan høre oprigtig nysgerrighed.
En tredje kan høre usikkerhed hos den, der spørger.
Når vi opdager, at vores oplevelse af spørgsmålet ikke nødvendigvis er sandheden, får vi friheden til at reagere på en ny måde.
Fra defensiv til nysgerrighed
I stedet for at gå i defensiven (“Selvfølgelig kan jeg omgås alle mennesker!”) eller offensiven (“Hvordan kan du overhovedet stille sådan et spørgsmål?”), kan man vende sig mod den, der spørger, med åbenhed:
“Det er interessant, hvad får dig til at spørge på den måde?”
“Vil du uddybe, hvad du lægger i det?”
“Jeg er nysgerrig, hvordan ser I forskellen på at lede forskellige medarbejdergrupper?”
Pludselig er samtalen rykket et helt andet sted hen: Fra en kampplads til en reel dialog. Og det viser både modenhed, nysgerrighed og ledelsesmæssig styrke.
Et læringspunkt for både nyuddannede og erfarne
For den nyuddannede kan denne tilgang være en hjælp til at håndtere de klassiske kritiske spørgsmål: “Du har ikke så meget erfaring, hvordan vil du klare det?” I stedet for at forsvare sig kan man spørge: “Når du siger erfaring, hvad er det særligt vigtigt for jer, at jeg har prøvet?”
For den erfarne leder kan det være en måde at håndtere spørgsmål, der vækker fordomme: “Du har været i topledelse i mange år kan du trives i en mindre organisation?” Svaret kan være: “Hjælp mig med at forstå – hvad forbinder I med forskellen på de to verdener?”
I begge tilfælde bliver man ikke længere fanget i spørgsmålet man bruger det, som springbræt til at vise, hvordan man tænker, og hvordan man kan skabe værdi i relationen.
Til sidst en refleksion
Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvad andre mener, når de stiller et spørgsmål.
Vi kan kun vide, hvordan vi selv hører det. Og dér ligger friheden: At vi kan vælge at lægge kampgejsten til side og i stedet åbne for dialog.
Næste gang du sidder i et interview og mærker, at et spørgsmål rammer dig, så prøv at tage et åndedrag og stille ét tilbage.
Det kan være forskellen mellem en fastlåst samtale og en, hvor du faktisk får vist, hvem du er og bliver klogere på dem.