Hvorfor bliver du ikke kaldt til samtale?

Det er et spørgsmål, jeg møder igen og igen.

Fra direktøren, der har forladt sit gamle bjerg og leder efter et nyt.

Fra den nyuddannede, der står på startlinjen og tripper utålmodigt.

Fra den erfarne leder, der mærker en rastløshed, men ikke kan sætte ord på, hvad der mangler.

Når jeg spørger, hvorfor netop det job er drømmejobbet, bliver svaret ofte tåget.

Noget om titel. Ansvar. En stol i hjørnekontoret. Kollegaer, man håber på at kunne lide.

Eller: “Det er sådan et job, man bør gå efter.”

Men her er spørgsmålet, de færreste stiller sig selv:

Hvem skal drømme om dig?

Hvem skal se på dig og mærke, at du er svaret på deres mest presserende problem?

For hvis du ikke ved det – hvordan skal de vide det?

Forestil dig, at du står på et marked og siger til forbipasserende:

"Jeg sælger noget."

Ingen stopper.

Men hvis du siger: "Jeg har præcis den skruenøgle, der kan fikse det, der gør din cykel umulig at køre på,"

så vender folk sig om.

Er du løsningen på en akut hovedpine?

Det værktøj, der får tingene til at køre igen?

Eller den opgradering, de ikke vidste, de manglede – før de så dig?

De fleste jobsøgere – erfarne som nyuddannede – beskriver, hvad de kan.

Få beskriver, hvilken kamp de vil kæmpe.

Hvilket bjerg de vil bestige.

Hvilket problem de er født til at løse.

Det er ikke nok at sige: “Jeg er en autentisk leder.”

Det vækker ingen.

Men hvis du kan sige:

"Jeg vil lede, fordi dette problem holder mig vågen om natten.

Fordi jeg ikke kan lade være med at tage kampen op.

Fordi jeg ser en vej, som ingen andre ser."

Så er det ikke længere dig, der jagter drømmejobbet.

Så er det drømmejobbet, der jagter dig.

Et drømmejob er ikke et ord på et visitkort.

Det er som en arena, hvor din indre ild får lov at lyse op, og hvor den, der står med præcis den udfordring, du brænder for at løse, straks genkender dig som svaret.

Det er netop det, jeg hjælper mennesker med at finde og formulere i mit forløb Work-life Reframing – så de bliver valgt til opgaver og roller, hvor de kan gøre den forskel, de er skabt til.

Og så, tro mig, skal du nok blive inviteret til samtale.

Mette Reebirk